Nedtællingen er i gang
17 - 16 - 15 - 14 ...

Afgangseleverne tæller dagene til sidste skoledag...
Mulighed for selvtest fra 19/4
Ny mulighed

Læs om skolens corona-forholdsregler og selvtest i hallen fra på mandag - KLIK HER
Skolegang i næste uge - opdateret d. 4/4-2021 VIGTIGT!
Besked fra rektor

Kære alle
Vi har besluttet at gøre som resten af Halsnæs Kommune, nemlig at køre med 100% virtuel undervisning i næste uge (6-9 april).
Årsagen er smittetallet i Halsnæs.
Som gymnasial uddannelsesinstitution er vi ikke omfattet af den beslutning Styrelsen for Patientsikkerhed har truffet om at holde skoler, klubber m.m. i Halsnæs og 4 andre kommuner lukket i næste uge. Træffer styrelsen en lign. beslutning fra 11/4 vil vi under alle omstændigheder være omfattet.
Vi har alligevel valgt at holde lukket i næste uge.
Info om skolegang i uge 15 følger.
Nyd den sidste Påsketid.
Dbh
Peter
Læs mere om genåbning på undervisningsministeriets hjemmeside her
De herligste Påske-lege
Æggeløb, popquiz, snobrød og sammenhold

Fredag d.26. marts var farven gul at se på boldbanerne foran gymnasiet. 3.g fejrede at de havde afleveret deres SRP (Studieretningsprojekt) og dystede mod hinanden ved Påske-legene – nogle var endda klædt i påskegult.
Arrangementet startede med en lækker streetfood-frokost serveret af skolens nye kantine ”Kirsch Køkken”. Da Påske-legene var blevet blæst i gang, skulle klasserne rundt på forskellige poster foran skolen, hvor de både skulle konkurrere med hinanden i klassen, men selvfølgelig i sidste ende konkurrere mod de andre 3.g-klasser. Vinderklassen blev 3x og præmien var et gavekort til alle i klassen til en sandwich og sodavand i kantinen.
En skøn afrunding af SRP-skriveugerne og en god start på påskeferien.
Vi glæder os til en gradvis genåbning med mere fysisk undervisning på den anden side af påske.
/LG









Elever går Grønland rundt
Katrine har altid noget sjovt i ærmet

Som afslutning på Grønlandsforløb i historie i 2b, blev det tid til noget frisk luft. Hvilken bedre måde at få det, end at "gå et isbjerg, Grønland, en kajak, en sæl mm. rundt".
2b tog godt imod udfordringen og billederne taler jo deres tydelige sprog...
/KB





Reservationsbrev sendt til kommende elever
Kommende elever skal tjekke deres eBoks

D.19/3 sendte vi reservationsbreve til de elever, der har søgt os. Beskeden kan ses i elevens/ansøgerens eBoks.
Vi glæder os til at tage imod jer!
2.HF får fysisk undervisning
Endelig tilbage!

Fra på mandag d. 22/3 er der fysisk undervisning for 2.HF på gymnasiet. Tjek jeres skema i Lectio!
Vi glæder os til at se jer!
Gensynsglæde
Elever tilbage på skolen - hurra!

Flaget var hejst og glæden var stor, da 1.g mødte op på skolen i strålende solskin og for fuld musik! For en enkelt dag blev den virtuelle undervisning skiftet ud med gensynsglæde, rundbold, bålhygge, maleri, digtning, sport og undervisning under åben himmel!
Onsdag d.17/3 er det 2.gs tur til at komme, torsdag 18/3 skal 3.g tilbage og have SRP-skriveværksted på skolen og fredag 19/3 er det så 1.HF og 2.HF's tur til en dag på skolen.
I næste uge vil noget lignende udspille sig; Mandag for 1.g, tirsdag for 1.HF, onsdag for 2.g, torsdag for 2.HF og fredag for 3.g - som til den tid, er klar til at gå på påskeferie efter en afleveret SRP.
Vi håber meget at det bliver muligt at få alle tilbage på skolen efter påske i et eller andet omfang.







De Eventyrlige Lege 2021
'Nattegalen' i nye klæ'r

I dag d. 16.marts kom 1.g tilbage på skolen - og 1.a havde en herlig dag med remediering af Andersens eventyr Nattergalen - maleri, Haiku, fiskerens eventyr, Nattergale-kollektion (smykkedesign med tekster), computertegning, etc. - altsammen produkter, der deltager i H.C.Andersen-museets landsdækkende konkurrence.
Gensynsglæden var stor!
/LA







Åse Hansens Legat til seks FVGH-elever
For deres flotte indsats i dansk

Legatet gives til elever i afgangsklasserne i folkeskoler, gymnasiet og HF, som har klaret sig ekstra godt i enten skriftlig eller mundtlig dansk. Eleverne er indstillet af deres dansklærere og modtager en pris på kr. 1000,- hver.
Eleverne fra FVGH som modtog legatet i år er: Laura Fisker Løth Andersen 3a, Wenwen Yang 3b, Hamza Zaman 3x, Mathilde Melby Larsen 3y, Amalie Friedel Sørensen 2p, Christian Tarnarwod Wederberg Rasmussen 2q.
Halsnæs Avis var tilstede, da Hamza fik sit legat (hvor billedet er fra) - læs deres artikel her.
Stort tillykke til jer alle seks!
Åse Hansen Legat
Aase Hansen (1893-1981) var en anerkendt forfatter, der ud over sin forfattervirksomhed gennem 1900-tallet også virkede i perioder som gymnasielærer og lærer i sine yngre år. Hun boede i Frederiksværk i sin barndom, og da hun blev ældre, flyttede hun tilbage til Frederiksværk og levede i sine sidste år på plejehjemmet Løvdalen. Da Aase Hansen fyldte 80 år i 1973, besluttede Frederiksværk Byråd, at udnævne hende til byens første æresborger. Og da hun døde i 1981, havde hun i sit testamente bestemt, at der skulle oprettes et legat, der skulle have navnet Aase Hansens Legat.





Små tyksakker
Spanskhold bager ’gorditas’ – ’små tyksakker’

Skrevet af Anna Sofie Kristensen 2y
Vi lavede de spanske 'Gorditas' som er en slags fed pandekage med smag af kanel. Det var superhyggeligt og fedt at lave noget andet end at sidde bag skærmen, som er det størstedelen af vores moduler består af for tiden. Nogen af os mødtes også to og to, hvilket gjorde det endnu mere hyggeligt. Vi snakkede med vores klasse over Teams, og opskriften, såvel som Ries instrukser, forgik på spansk, så vi også fik talt spansk. Vi skulle i løbet af 'processen' tage billeder af vores gorditas, som vi senere skulle skrive nogen sætninger til – her fik vi øvet grammatik.
Alt i alt var det super sjovt at bage 'med' klassen, og spændende at lære mere om madtraditionerne i México.



Operation Dagsværk 2021

DAGSVÆRKDAGEN AFHOLDES DEN 10. MARTS
OD-sekretariatet melder, at Dagsværkdagen til fordel for Peru-projektet afholdes som planlagt den 10. marts 2021. Det står nu klart efter de seneste udmeldinger om corona-retningslinjer for marts. Det bliver dog en Dagsværkdag, som må foregå under lidt anderledes rammer, da vi fortsat er påvirket af restriktioner og skolenedlukninger.
Derfor er det kun muligt at hyre elever til online eller udendørs arbejde.
Spørgsmål - kontakt Mathilde Visby, elev i 2.p
Religionstime med påskeretter
3a har været i køkkenet

Vi nærmer os påsken som jo er en højtid i alle tre monoteistiske religioner, hvor der hører forskellige ritualer til. Også spiseregler.
3a fik gang i opskrifterne, og bagte usyret brød, proja, shakshuka, Punjena paprika, forskellige fladbrød mm. Alt sammen mad der har med enten jødiske, muslimske eller ortodokse-kristne traditioner at gøre. Tak for gode opskrifter og god mad.
/KB



Vi vil have eleverne tilbage
Rektor har talt med Fr.borg Amts Avis

Vi savner eleverne og håber, de snart må komme tilbage til vores dejlige skole. Fr.borg Amts Avis har talt med rektor, Peter Brink og tidligere elev på FVGH, Frederik Germann, som nu er bestyrelsesformand for Unge- og kulturcentret i Frederiksværk.
Mere idræt på FVGH
Frederiksborg Amts Avis skriver om os

Når vi vender tilbage til skolen igen, trænger vi alle til at røre os og lave sjov, fysisk aktivitet sammen. Derfor har skolen flere planer i støbeskeen.