Frederiksværk Gymnasium og HF

Rektor

Peter Brink Thomsen

Rektors velkomst

Velkommen til FVGH

Det er en fornøjelse at byde dig velkommen til Frederiksværk Gymnasium og HF. Om du er nuværende eller kommende elev, forældre eller blot kommet forbi vores hjemmeside af nysgerrighed, er det mit håb, at du får et godt indtryk af vores skole, og at du finder de oplysninger du måtte lede efter.

Sammenholdet på FVGH er helt specielt! Som eneste ungdomsuddannelsesinstitution i Halsnæs Kommune er vi byens og lokalområdets gymnasium, der samler unge med lyst til en boglig uddannelse i trygge, rummelige og moderne rammer. FVGH har plads til alle, er noget jeg ofte hører fra elever og personale. Det gør mig både glad og stolt, for følelsen af at høre til og være i et miljø præget af gensidig respekt er fundamentet for at kunne drive en god skole, hvor kvaliteten er i top.

På FVGH sætter vi en ære i høj faglighed. Vi har studieretninger indenfor alle fakulteter og en bred vifte af talentprogrammer som Projekt Forskerspirer, musical, forfatterskole, masterclass i sprog og naturvidenskab og meget andet. Vi er en international skole med globalt udsyn og har i 20 år samarbejdet med Tianjin College of Commerce i Kina, som både kan besøges på studietur i 2g og på et længerevarende ophold efter gymnasiet. Derudover har vi udvekslingsaftaler med gymnasier i Frankrig og Spanien.

Hvad enten man vælger den 3-årige STX eller den 2-årige HF, får man en studieforberedende og almendannende uddannelse, som forbereder på videregående studier – og på livet generelt! Her arbejdes hver dag med kompliceret stof – ofte på mange sprog – her præsenteres, diskuteres og argumenteres i tale og på skrift - alt sammen med det formål at gøre vores elever klogere på livet og dem selv.

Det er krævende at gå i gymnasiet, men vi har ambitioner på vores elevers vegne, og vi løfter dem fagligt, socialt og personligt ved at stille krav. Til gengæld får de to eller tre fantastiske år hos os, som de kan bruge resten af livet.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte skolen på 47725210 eller skrive til PB@fvgh.dk.

Venlig hilsen

Peter Brink

Rektor

PB

Mail PB@fvgh.dk Tlf. 47725210 Mobil 23808819

Elevernes egne ord

"På FVGH er der højt humør og en rigtig god stemning. Der er plads til alle og alle bliver hørt."

"FVGH har nogle fantastiske arrangementer og lærerne er super gode til at få alle med."

"Jeg synes at FVGH er et dejligt gymnasium med nogle rigtigt gode lærere der laver god undervisning."

"Jeg nyder at stå op hver morgen med tanken om at tage i skole på grund af den gode stemning på FVGH."

"Jeg nyder dagene på FVGH. Fra mandag til fredag sker der altid noget nyt og spændende."

"FVGH er et trygt sted at være. Her er åbent for mange fælleskaber."

"Skolen er et dejligt sted at være, vi kender allesammen hinanden på kryds og tværs af årgangene. Det gør også at alle føler sig velkommen."

"Man bliver udfordret med mange nye opgaver, men lærerne er søde og hjælpsomme, og står klar til at hjælpe"

"Man kan være sig selv og det bliver accepteret. Det er det, der er fedt ved FVGH."

"Jeg synes, det er dejligt, at vi har sådan et godt sammenhold. Alle kender og kan lide hinanden. Vi har nogle fantastiske lærere på skolen."