Chicago - the musical
Elever fra FVGH opfører i år musicalen Chicago. Det foregår vanen tro i Gjethuset.
Billetter kan købes online her og på kontoret (kun Mobilepay). Prisen er kr. 100,-
Onsdag d. 29/11 kl. 19.30:
https://www.studiz.dk/.../arrangementer/chicago-onsdag
Torsdag d. 30/11 kl. 19.30:
https://www.studiz.dk/.../arrangementer/chicago-torsdag
Fredag d. 1/12 kl. 19.30:
https://www.studiz.dk/.../arrangementer/chicago-fredag
Lørdag d. 2/12 kl. 14.00:
https://www.studiz.dk/.../arrangementer/chicago-lordag
FVGH går en grøn fremtid i møde
Niels-Henrik og Jonathan efteruddannet i grøn omstilling og bæredygtighed
Vores undervisere Niels-Henrik Dam (naturgeografi) og Jonathan Ovesen (dansk og retorik) har nu som de første afsluttet et ambitiøst uddannelsesforløb i bæredygtighed og grøn omstilling hos Green Solution Center i samarbejde med Gymnasiefællesskabet og Københavns Universitet.
Tredje og sidste modul har stået på emnerne “kunst og bæredygtighed” og “fremtidens fødevarer”.
De er klar til at bringe ny viden om undervisning i bæredygtighed og grøn omstilling hjem til FVGH.
Jonathan Ovesen deler sine tanker i et Linked in-indlæg d. 9.september 2023:
”I dag har jeg sammen med min kollega afsluttet en efteruddannelse i bæredygtighed og grøn omstilling for gymnasielærere hos Green Solution Center, KU Science.
Uddannelsen har åbnet for rigtig mange store spørgsmål og tydeliggjort et behov for en ny gymnasie-didaktik inden for bæredygtighed, klimakrise, naturkrise og grøn omstilling:
- Hvordan underviser vi vores elever i bæredygtighed og klimakrise uden at tage modet, nysgerrigheden og lysten fra dem?
- Hvordan undgår vi dystopien for i stedet at bevæger os hen mod utopien: det mulige, potentialerne, håbet?
- Hvordan underviser vi i realiteterne uden at skabe endnu flere skamfulde følelser hos de unge?
- Hvad er det overhoved for nogle grundlæggende kompetencer vores unge skal have ude fremtiden?
Viden om kriserne er ikke nok. Eleverne skal lære at kunne forestille sig verden helt anderledes end den er nu. Forestillingsevnen! Muligheds-sansen! Undervisningen skal kunne af-selvfølgeliggøre det selvfølgelige. Hvordan kan hvert enkelt fag i gymnasiet bidrage til en ny grøn didaktik? Der er flere spørgsmål end svar. Tak til Green Solutions Centre - Københavns Universitet og Gymnasiefællesskabet for at have påbegyndt rejsen for os og med os.”
Både Niels og Jonathan har meldt sig til en ny arbejdsgruppe af gymnasielærere og to rektorer, der skal planlægge og koordinere noget nyt undervisningsmateriale, muligvis også en ny grundbog om bæredygtighed og grøn omstilling i gymnasiet.
Gratis ryge-og snusstopkursus på gymnasiet fra 12. september
Kom med!
Nu har du en enestående mulighed for at blive røgfri og snusfri!
Gymnasiet tilbyder i samarbejde med kommunen gratis ryge-/snusstopkursus. Opstart er tirsdag d. 12 september.
Onsdag d. 6/9 kommer Maiken, der er rygestopkonsulent rundt i mange klasser, hvor der også kan høres mere om tilbuddet.
Tilmelding på kontoret. Ved spørgsmål kan Stine (ST) kontaktes på lectio.
/ST
Vildmarks-skills
Idræt i naturen
I uge 35 har alle 1.g-elever har fået trænet deres vildmarks-skills. Som en del af et friluftstema i idrætsundervisningen i 1.g har alle 1.g klasser været en dag ved Auderød havn. Her blev friluftslivet og skovens dybe stille ro nydt i fulde drag. Vi håber, at mange er blevet inspireret til at komme ud i det blå. I uge 10 fortsætter vi friluftsemnet med fokus på friluftsliv i koldere egne….
/Idrætslærerne
Stålsprint søndag d. 3. september
3.g-elever lavet af stål
Traditionen tro afsluttede 3.g-eleverne deres træningsprojekt med deltagelse i triathlonstafetten STÅLSPRINT i Frederiksværk. I år var starten rykket frem til kl. 8:00, så alle skulle ukristeligt tidligt op. Der var højt morgenhumør på havnen. Der skulle svømmes 500 m i havnen, cykles 25 km på Halsnæs eller løbes 5 km omkring Frederiksværk. FVGH stillede med 27 hold og vi fik sammen repræsenteret skolen på bedste vis. Stort engagement, masser af sammenhold og rigtigt godt humør.
Der var mange der sejrede stort ved at gennemføre! TILLYKKE til jer alle.
Her kommer hurtigste tider.
- Bedste hold blev Ida, Emil og Jeppe fra 3x som brugte 1 time og 27 minutter på stålsprinten.
- Hurtigste individuelle svømmere blev Maja og Rasmus 3x
- Hurtigste på cykel blev Emil 3x og Marie-Louise 3a
- Hurtigste løbere blev Oscar og Fie 3y
/Idrætslærerne
UNG MOD
Seksualitet, samtykke, normer og relationer
Super aktuelt og vedkommende oplæg fra jordemoder Gabriela Rehfeld fra Ung Mod Halsnæs.
UNG MOD
VELKOMMEN I UNGMOD TIRSDAG OG TORSDAG DROP-IN TIRSDAGE 15-17 VOGNMANDSGADE 12, FREDERIKSVÆRK SMS:61 24 56 45
3b besøgte Biologisk Institut
Temaet var antibiotikaresistens
3b brugte en eftermiddag i København. Her besøgte vi Biologisk Institut, som er en del af Københavns Universitet. Antibiotikaresistens var i fokus, da eleverne lavede tre øvelser i laboratoriet. De prøvede kræfter med proteinoprensning, enzymkinetik og testede om almindelige stoffer fra hverdagen kan bruges i kampen mod antibiotikaresistens.
Temaet antibiotikaresistens er højaktuelt
Forsøgene tog udgangspunkt i et nyfundent enzym NDM-1, der gør bakterier multiresistente overfor al kendt antibiotika. Enzymet kan blive en væsentlig trussel mod menneskets sundhedstilstand. Derfor er antibiotikaresistens også på FN´s verdenssundhedsorganisation WHO liste over de største trusler mod verdensbefolkningens sundhed.
Universitetsstuderene, der til daglig stod for undervisningen, hjalp til i laboratoriet. Der blev derfor også mulighed for at stille spørgsmål og få et indblik i en hverdag på Universitetet.
Vi nåede også forbi en universitetsboghandel, hvor den høje pris på bøger blev bemærket. Eleverne sagde om dagen, at den var sjov, lærerig og hyggelig.
Stine siger tak til 3.b for stort fremmøde og engagement på hele turen
Sammen om det svære
Elever på Folkely
Sammen om det svære
3b, 3a og retorikholdet Rt/S var på 'TalkTown' ved Folkely og høre oplæg om ‘Sammen om det svære’. Det var et fedt oplæg om alt det vi har svært ved at tale om, når man ikke føler at man er del af fællesskabet: "Livet er en stor performance", som Anna Lin sagde. Moderator var Ida Sofie (gl. FVGH elev), og i panelet var, udover Anna Lin, August Høyen og Daniel Hoffe.
Klima talk
2zy SA og 2b BI var fredag på Folkely for at høre om KLIMA-TALK med Vildnæs. Denne talk var bygget op omkring polls bland tilskuerne og debat mellem lokale politikere - Steffen Jensen, Frederik German, Anja Rosengren og Thomas Møller Nielsen. Fokus var på hvad Halsnæs kan gøre og unges krav og forventninger
/CA og IB
Talentfulde unge
Kalender 2025/26:
Talentfulde unge 8. klasse
Hold 1:
- 18.9.25: "Demokrati og TV-nyheder i Danmark" Mediefag- Samfundsfag
- 7.10.25: "Ondskab" Filosofi – Engelsk
- 5.12.25: "Luftballon" Fysik – Matematik
- 18.2.26: "Løvens hule" Erhvervsøkonomi
Hold 2:
- 26.9.25: Mediefag – Samfundsfag
- 28.10.25: Filosofi – Engelsk
- 26.11.25: Fysik – Matematik
- 5.2.26: Erhvervsøkonomi
18.2.26: Erhvervsøkonomi 5.2.26: Erhvervsøkonomi
Tilmeld motiverede elever til enten alle fire dage på hold 1 – eller alle fire dage på hold 2 – senest den 29. august 2025. (post@fvgh.dk)
Talentfulde unge 9.og 10. klasse
23.9.25: Idræt og psykologi: Hvilken roller har du i og udenfor banen? – Husk idrætstøj
7.11.25: Kreativ dag i engelsk og billedkunst – En dag med masser af gys
26.11.25: Tysk – fransk eller spansk? En sprogdag på tværs
14.1.26: Matematik og fysik et miniprojekt på én dag
28.1.26: Erhvervsøkonomi: En buisnessdag i Løvens Hule
3.2.26: Biologi og kemi: Naturen på besøg i laboratoriet
NYT: Musik og biologi: "Musik i hjertet" - musiks påvirkning af krop og sind (kontakt skolen ved interesse)
Tilmeld motiverede elever til det antal dage, som de har interesse i – senest den 29.august 2025. (post@fvgh.dk)
Klasse-besøgsdage
Har I lyst til at komme med en hel 9. eller 10. klasse enten til én af ovenstående 6 dage – eller har I ønsker om andre fagkombinationer til et klassebesøg, så ring til 47725210 eller skriv til post@fvgh.dk – så prøver vi at imødekomme jeres ønske.
Individuelle besøgsdage fra uge 3 til 6 – 2026
Kom og følg en 1.g eller 1.hf en hel dag.
Tilmelding: post@fvgh.dk
Brætspilscaféer for 9.- og 10. klasses elever sammen med gymnasiets elever:
- 25.8.2025 kl. 15.30 – 17.00 mød nye og gamle venner fra 1.g og 1.hf til en hyggelig eftermiddag
- 18.9.2025 kl. 18.30 – 20.00 en hyggelig tidlig aften sammen med alle gymnasiets elever
Ingen tilmelding – men tag dine venner med og mød kammerater fra hele Halsnæs, Skævinge og Brødeskov. (tag også gerne et brætspil med)
Videnskabsklubben
- 31. august åbnes for elever i 4.-6. klasse for tilmelding til Videnskabsklubben (miniforskere). Årets videnskabsklub har emnet "biodiversitet". Der er 12 pladser, og det er først til mølle. Tilmelding sker via hjemmesiden https://www.videnskabsklubben.dk/. Undervisningen foregår 7 tirsdag på gymnasiet efter efterårsferien fra kl. 15-17
Talentfulde unge
- I løbet af efterår og vinter 2025/26 ”Talentfulde unge”, 3 gange for 8. klasses elever, 2 gange for 9.klasses og 10.klasses elever. Skolerne udvælger interesserede elever senest 28. august. Først til Mølle (skriv til post@fvgh.dk).
Samarbejde mellem udskolingslærerne i grundskolerne og gymnasielærerne
- 4. november 2025 kl. 14:30-17:00 FVGH inviterer udskolingslærere til brobygnings- og erfaringsudvekslingsmøde på gymnasiet "Karakterdannelse"
Orienteringsaften
- 20. januar 2026 kl. 19.00 Orienteringsaften (Åbent hus) for kommende ansøgere og deres pårørende
Herudover deltager vi i de brobygningsforløb der tilbydes til 8. klasses elever og 10- klasses elever via UU.
Hvis nogen skoler har lyst til at få et par gymnasieelever eller HF-elever forbi og fortælle om dagligdagen på gymnasiet og HF, vil vi hjælpe så godt vi kan.
Kontakt post@fvgh.dk
Køb billet til årets musical
Online eller på skolens kontor eller i Gjethuset
Plakaten er designet af Christine Frost 3y
Opføres i Gjethuset d. 29., 30. november og 1., og 2. december.
Billetter kan købes online lige her - prisen er kr. 100,-
Onsdag d. 29.november kl. 19.30 - klik her:
Torsdag d. 30. november kl. 19.30 - klik her:
Fredag d. 1. december kl. 19.30 - klik her:
Lørdag d. 2. december kl. 14.00 - klik her:
Billetter kan også købes i Gjethuset OG med Mobilepay på skolens kontor. Prisen er kr. 100,- Mobilepay nr. 7805SU
Rollelisten
Pride
Vi hejser regnbueflaget på FVGH
FVGH har indkøbt og hejst regnbueflaget i anledning af PRIDE-ugen.
Pride
[substantiv] [fælleskøn] Bøjning: -n, -r eller –s, -rne Oprindelse: fra engelsk pride (stolthed) Betegner en politisk markering og demonstration for rettigheder og anerkendelse til LGBT+ personer.
Skovtur med udfordringer
Der er startet 55 1.hf og 107 1.g
Alle 1.g og 1.HF-elever var fredag d. 11. august i skoven ved Asserbo slotsruin for at blive rystet godt sammen. Der blev samarbejdet om mange udfordrende discipliner i skoven, herunder ”kluddermor” med snore, tril en kugle på lægter, menneskelig maskine - og det endte med at blive et tæt løb mellem de to HF-klasser. G6 vandt og G5 fik en flot 2.plads. I tovtrækning var det klart G2 der var de stærkeste. Over alt var der en solid holdånd og super god energi. Denne her årgang tegner rigtigt godt!
Studieretningsforældremøde for 1.g
Mød klassens lærere og studievejleder. Hør om de mulige studieretninger på FVGH: