Frederiksværk Gymnasium og HF

Orienteringsaften d. 24. januar

Alle er velkommen

Se mere om begivenheden ORIENTERINGSAFTEN D. 24. JANUAR KL. 19 HER 

Sparringseftermiddag

Grundskolelærere og gymnasielærere mødtes

En kæmpe flok FVGH-gymnasielærere og folkeskolelærere fra de lokale skoler var d.15/11 samlet på lærerværelset til erfaringsudveksling. Emnet var dels lektielæsning og dels overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Lærere fik et oplæg af Tina Bækgaard og Merete Esmark om “lektier i øjenhøjde.” Stemningen var god og mange spændende ideer blev delt.

2x på tur

2x hørte om Power-2-X

2x besøgte d. 8/11 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på KU, hvor postdoc Henrik Kristoffersen fortalte om Power-2-X, og biologistuderende Emilie Holm Jumker holdt oplæg om SCIENCEs uddannelser.

/KI

Operation Dagsværk d. 15. november

HYR EN ELEV og støt en god sag

På gymnasiet vasker eleverne lærernes biler

Hjælp gymnasiet på OD-dag!

Det er en kæmpe glæde, at Operation Dagsværk er tilbage på Frederiksværk Gymnasium og HF.

D. 15 november arbejder gymnasielever over hele landet for en god sag i uddannelsens tegn. I år støtter vi unge frivillige ambulancereddere i Libanon.

Rigtig mange af vores elever deltager på OD-Dagen, men vi har brug for jeres hjælp til at skaffe JOBS, kære borgere og erhvervsdrivende i Halsnæs!

For 400 kr. kan man hyre en FVGH-elev i 5 timer, til fx havearbejde, børnepasning, rengøring, hundeluftning - ja, kun fantasien sætter grænser. Kunne DU/I tænke jer at støtte en værdifuld sag og sætte et ungt menneske i arbejde en dags tid, kontakt da Anton på mail: 21qalj@fvgh.dk

På forhånd stor tak for jeres opbakning til vores skole.

/Anton Lykke Jensen, elevrådsformand og Peter Brink, rektor

De første studenter kom til fest

Memory lane...

De første STX-studenter årgang 1982

Fredag d. 3. november deltog FVGH-studenter fra mange forskellige årgange i “Gamle elevers fest”. Vi havde fint besøg af nogle af de allerførste STX-studenter fra årgang 1982 OG nogle af de allerførste HF-studenter fra årgang 1993. Det var stort! Derfor blev vi nødt til at have et billede af dem foran deres studenterbillede på vores ikoniske væg. Tak til de to bands KONFUS og EFFÆKT, som leverede skøn livemusik.

De første HF-studenter årgang 1993

Generelt om eksamen

Læs denne vejledning grundigt og udskriv den gerne, så du har den tilgængelig op til og under eksamen: KLIK HER: EKSAMENSVEJLEDNING 

Generelt om eksamen:

- Du må, ja faktisk SKAL DU komme i god tid til din eksamen. Hvis der er sygdom på eksamensholdet kan der være behov for at flytte en eksamenstid, så vi beder jer være i god tid og være fleksible.

- Du skal medbringe alt det, som din lærer beder dig om – noter, tekster etc.

- Du må IKKE bruge internettet, have kontakt med andre eller lignende, mens du sidder i forberedelse eller er til eksamen. Derfor skal du, hvis du har forberedelse til din mundtlige eksamen, lægge din telefon i eksamenslokalet, samt sørge for, at ALT HVAD DER KAN DOWNLOADES, ER DOWNLOADET. Hvis dine lærere har brugt særlige sites, som I gerne må bruge i forberedelseslokalet, vil de fortælle jer hvilke I må have tilgang til – men kan du downloade det, så gør det!

- Fra og med sommereksamen 2024 vil der, ved mundtlig eksamen, være fælles forberedelseslokaler med en fast vagt til overvågning af computerbrug i forberedelseslokalet.

Ved den skriftlige eksamen møder ALLE kl. 8:45 SENEST. Herefter placeres telefoner på bordet i hallen i slukket tilstand og med en post-it seddel på og man gør sig klar ved sit bord. Man logger man sig på netværket ‘eksamen-lukket’. Alle andre retningslinjer kan findes ved at kigge på den vedhæftede fil på denne begivenhed.

Sygdom under eksamen

Hvis du bliver syg:

- Hvis du bliver syg UNDER en eksamen, vil du skulle til sygeeksamen.

- Hvis du er syg på dagen for eksamen, SKAL du RINGE til skolen ml. 7:45-8:15 og meddele at du ikke kan møde. Du vil blive bedt om at fremvise lægeerklæring (som du selv skal betale) og du vil så komme til sygeeksamen. Det er IKKE tilstrækkeligt at skrive i Lectio, pr. sms eller mail til lærere og/eller rektor.

- Udeblivelse fra eksamen betyder, at uddannelsen ikke kan færdiggøres, og du udskrives af skolen.

Her kan du læse om HF vintereksamen 

Rap om Melby Overdrev

Tre elever fra 2y har lavet en sang

Kan du li rap? Kan du li skønsang? Kan du li et fedt beat? Kan du li natur?

Så KLIK HER og se denne fantastiske biologi-musikvideo om Melby Overdrev, lavet af Tobias, Ida-Marie og Karoline fra 2.y

OPERA FRA VENEDIG

Musikeleverne til operakoncert i Gjethuset

I dag fik vores musikelever en unik og helt egen koncertoplevelse, da operasangerne Clara Cecilie Thomsen og Sidsel Aja Eriksen under overskriften “Opera fra Venedig” sang arier og duetter i Gjethusets koncertsal akkompagneret af pianist Jacob Beck.

Der er måske en vis lighed mellem Venedig og Frederiksværk med kanalen…

Begivenheden var arrangeret af Halsnæs Musikforening i samarbejde med gymnasiet og Gjethuset.

Undervejs fik eleverne rig mulighed for at stille spørgsmål til de optrædende. De spurgte f.eks. -“Skal man kunne sprog for at blive operasanger?”, -“Bliver der skrevet operaer i dag?”, -“Hvordan vænner man til at stå på en scene?” Og -“Har I et godt råd til en, der aldrig har hørt opera før, hvordan lytter man til det?”

Til det sidste spørgsmål svarede formand for Halsnæs Musikforening Simon Duus, der selv er operasanger til dagligt (og også deltog i koncerten med et par indslag), at det ikke skal føles som en test at høre klassisk musik. Der kræves ingen forudsætninger, man skal bare opleve det og se, hvad det får en til at føle. Han opfordrer eleverne til at opleve og opsøge kunst i alle former.

Han gav et par tips til tilbud til unge: “Ung i operaen” og “Sceneskift”.

Simon er i øvrigt selv student fra Frederiksværk Gymnasium og HF.

/LG

Simon Duus

OPERATION DAGSVÆRK 15. NOV.

Unge redder liv i Libanon

To unge fra Operation Dagsværk var forbi FVGH i dag til fællestime om Operation Dagsværk d.15.november 

Til elever der vil tilbyde deres arbejdskraft klik her: arbejd.od.dk

Kontakt OD-udvalget: Anton, Benjamin, Elizabeth, Emilia, Johanna, Marie. 

Til gode mennesker, der ønsker at hyre en elev i 5 timer for 400,- kr. 

Opret dig i jobbank 

2z på tur

Nationalmuseet og Medicinsk Museion

Ud på tur - aldrig sur.

Fredag d. 29. september var 2z afsted til København med fagene historie, biollogi og biotek. De besøgte Nationalmuseet og så en udstilling om vikingerne. Bagefter var de på Medicinsk Museion. 

/AN og PV 

Personalepolitik

Her vil blive samlet link i relation til personalepolitikken på Frederiksværk Gymnasium og HF

Fodboldstævne mod andre gymnasier

Godt kæmpet!

I går (tirsdag d. 3/10) stillede FVGH stærkt op med et drenge- og pigehold til gymnasiestævnet, der blev afholdt på Ølstykke stadion. Her var mange gymnasier fra hele Nordsjælland mødt op for at hygge sig og forhåbentlig spille sig videre i finalen.
Drengene startede stævnet stærkt ud med en 9-1 sejr. Selvom vi spillede flot sammen og havde gode chancer, måtte vi med et nederlag og uafgjorte kampe desværre indse, at vi ikke kom videre til finalestævnet.
Pigerne startede ud med uafgjort, men fik spillet sig varme og sluttede af med en flot sejr! Det var desværre ikke nok til at gå videre og vi måtte derfor slukke drømmen om en plads i finalen for i år.
Der var god stemning hele dagen, og vi er klar igen næste år!

/KM

Elever på studietur

Digitale postkort fra udlandet...

2p i Krakow

2p er i Krakow

2p i Krakow
2p i Krakow
Franskholdet er i Nice
2q er i Madrid
2q er i Madrid
2q er i Madrid
2q på vandet i Madrid

2b til GYMLEGENE

Kæmpede bravt

De studerende på ”Institut for Idræt & Ernæring” (Københavns Universitet) havde inviteret et antal gymnasieklasser fra landets gymnasier til et stort Idrætsarrangement ved instituttet, på Nørre Allé 51. Heriblandt deltog 2b fra FVGH, fredag d. 15 september.

2b ankom i solskinsvejr med deres kreative banner, som de var blevet opfordret til at have med på dagen (5 kreative elever fra klassen havde kreeret et flot og opsigtsvækkende banner for klassen). Fulde af kampgejst, store samarbejdsevner og godt humør dystede de imod andre gymnasier i udfordrende discipliner: Kuglestød, cykeltest, dansekreation, hurtigstabling af krus (”faststable”), boldspillet ”bodyguard” og ”basketbowling” med synsændrende briller.

Desværre blev det ikke til en samlet sejr, MEN 2b skal roses stort for deres beundringsværdige samarbejdsevner på de forskellige poster.

Tak 2b for en god og solskinsrig dag i idrættens tegn!

/SHJ

Chicago - the musical

Kl 14:00

Elever fra FVGH opfører i år musicalen Chicago. Det foregår vanen tro i Gjethuset.

Billetter kan købes online her og på kontoret (kun Mobilepay). Prisen er kr. 100,-

Onsdag d. 29/11 kl. 19.30:

https://www.studiz.dk/.../arrangementer/chicago-onsdag

Torsdag d. 30/11 kl. 19.30:

https://www.studiz.dk/.../arrangementer/chicago-torsdag

Fredag d. 1/12 kl. 19.30:

https://www.studiz.dk/.../arrangementer/chicago-fredag

Lørdag d. 2/12 kl. 14.00:

https://www.studiz.dk/.../arrangementer/chicago-lordag