Frederiksværk Gymnasium og HF

3g SRP

Vejledning til studieretningsprojektet i 3.g


 1. Formål

Opgaven er den suverænt største opgave, du skal lave i din gymnasietid. Formålet er at give mulighed for ” at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til deres studieretning. Ved at kombinere forskellige faglige tilgange og discipliner, som forstærker den faglige fordybelse, skal eleverne demonstrere, at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant baggrundsstof, og at de er i stand til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag. I arbejdet med studieretningsprojektet styrker eleverne således deres studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling.” Al dette skal forberede dig på de arbejdsformer, du møder på de videregående uddannelser.

2. Mål

Målet med studieretningsprojektet er at du skal kunne:

- Demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte dig ind i nye faglige områder.

Faglig fordybelse betyder bl.a., at du ved hjælp af fagenes metoder og teorier skal demonstrere evne til at bearbejde et stof inden for et afgrænset emne.

- Demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse.
- Beherske relevante faglige mål i de indgående fag

- Udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale

Du skal som udgangspunkt selv søge og udvælge relevant materiale, men vejlederne må naturligvis godt komme med gode råd og henvisninger herunder til fagligt relevant materiale.

- Demonstrere evne til faglig formidling

Du skal kunne skrive en fremstilling, der anvender faglig teori og metode samt relevant fagsprog samtidig med, at den skal være sammenhængende og forståelig.

- Besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformulering og opgavebesvarelse

- Beherske fremstillingsformen i en faglig opgave(fx citatteknik, noter, kilde – og litteraturfortegnelse)

3. Valg af fag og område

Udgangspunktet er 2 fag. Ét fag på A-niveau og ét studieretningsfag. 
Hvis det ene fag er et studieretningsfag på A-niveau (og dermed opfylder begge krav), kan det andet fag vælges frit blandt de fag eleven har, eller har haft. 

Der kan også skrives enkeltfagligt. Dette kræver, at der mindst er 2 forskellige metoder i spil, at der kan inddrages vidensskabsteoretiske overvejelser samt at eleven – til den mundtlige eksamen – vil kunne argumentere for at det har givet mening, at arbejde enkeltfagligt. DA og HI kan, hvis der er to metoder i spil også vælges enkeltfagligt. 

Der kan også skrives enkeltfagligt i fag som er løftet fra b-niveau til A-niveau - også selvom det ikke er studieretningsfag. Der er dog stadig krav om brug af to forskellige metoder. 

På baggrund af samtale mellem vejleder og elev, kan vejlederen godkende, at studieretningsprojektet skrives alene på grundlag af ét  på A-niveau (DA/HI, studieretningsfag på A-niveau eller b-niveau hævet til A). Godkendelsen forudsætter, at alle fastsatte mål for studieretningsprojektet opfyldes f.eks. at der inddrages flere faglige tilgange og metoder.  


4. Vejledningen

Når området er fastlagt, er det vigtigt at du begynder at arbejde mere indgående med emnet. Der skemalægges en række vejledningstidspunkter: en workshop i uge 3, hvor der er mulighed for at snakke med mange forskellige fagvejledere og indhente tilsagn. Desuden ligger der i uge 8 en skemalagt vejledning med de to fagvejledere, ligesom der i skriveperioden også vil ligge skemalagt vejledning.  Det er vigtigt at du selv kommer med forslag til emner, der har din interesse og som du vil behandle, ligesom det er nødvendigt at du selv finder forslag til relevant litteratur. Det forventes, at du udformer skriftlige oplæg til hver gang I mødes. Husk det er dig, der skal være den aktive, dig der skal formulere spørgsmål, finde relevant litteratur og komme med forslag til hvordan du vil behandle stoffet. Vejleders opgave er især at påpege svagheder i dine oplæg, komme med alternative synsvinkler eller andre faglige indgange osv. Vær opmærksom på at vejledning også kan ske via mail/besked-systemet. Sammen med din vejleder(e)skal du tilrettelægge et vejledningsforløb, så der er mulighed for vejledning gennem alle faserne af projektforløbet herunder også i skriveperioden. I forbindelse med vejledningen skal det desuden understreges at vejledningen ikke må omfatte bedømmelse af væsentlige dele af besvarelsen. 

5. Elevproblemformulering og opgaveformulering

Eleven skal selv udarbejde en problemformulering, som vejlederne skal tage udgangspunkt i i den endelige opgaveformulering. Problemformuleringen udarbejdes i en proces startende i uge 50, hvor der skrives ud fra Flyums 7-trins-model, videre over 3 planlagte moduler med videnskabsteori  (i det ene skrives der ud fra Pentagonen for den faglige opgave) og to planlagte moduler med dansk-læreren. Tirsdag i uge 4 afleveres denne problemformulering og sekretæren distribuerer den videre til de valgte vejledere. Det er vigtig at pointere: HVIS MAN IKKE AFLEVERER SIN PROBLEMFORMULERING, KAN EKSAMEN IKKE IGANGSÆTTES OG MAN BLIVER IKKE STUDENT.  

Vejlederne laver opgaveformuleringen på en sådan måde, at den ligger i forlængelse af indholdet i det vejledningsforløb, elev og vejledere har været igennem, og på en sådan måde at det sikres at det faglige niveau er tilstrækkeligt. Ministeriet har opstillet følgende krav til en god opgaveformulering: 

Den skal rumme såvel fagspecifikke som tværfaglige krav i de indgående fag, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger udover arbejdet i mindst ét af fagene 
 
Som eksempler på den slags krav kan nævnes: 
- demonstrere evne til selvstændigt at sætte sig ind i nye faglige områder 
- begrundelse og diskussion af de valgte metoder 
- forklaring og begrundelse for valg af materiale 
- analysere et emne/empiri med udgangspunkt i teori 
- vurdere og analysere empiri fra eksperimentelt arbejde eller feltstudier 
- forklare og perspektivere de fundne sammenhænge 
- inddrage litterær analyse og kritik, analyse af faglitteratur eller kommunikationsanalyse 
- inddrage værker fra et forfatterskab eller en given periode i en perspektiverende sammenhæng 
 
Opgaveformuleringen skal være konkret og afgrænset, dvs. opdelt i flere underspørgsmål på flere forskellige taksonomiske niveauer. Det skal klart fremgå hvad du skal gøre for at besvare opgaven. Præcisionen i formuleringen må dog ikke være større end at du også har mulighed for at selvstændigt at disponere stoffet. Der kan også i problemformuleringen præciseres hvilke eksperimenter, hvilke empiriske undersøgelser eller hvilke værker, der skal inddrages. 
 
Opgaveformuleringen skal inddrage nogle aspekter eller ledsages af nogle bilag, der ikke har været drøftet med dig. Dette for at sikre at opgaven ikke kan være skrevet ”på forhånd”, og for at give dig mulighed for at arbejde selvstændigt med stoffet. 
 
Opgaveformuleringen skal kunne besvares inden for den tidsramme (to uger), der er afsat til opgaven.  


6. Fremmedsprog

Indgår ét eller flere fremmedsprog skal en del af den anvendte litteratur være på det/de fremmedsprog. Dette også uanset at opgaven almindeligvis skal udformes på dansk. Ønsker du at aflevere opgaven på et andet sprog end dansk, skal dette godkendes af skolen, og du skal være opmærksom på at kravene til den sproglige præcision er den samme som hvis opgaven var formuleret på dansk. Bringes der citater fra fremmedsproget litteratur skal disse dog bringes på originalsproget.

7. Opgaveperioden

Mens du skriver, kan du benytte skolens faciliteter, herunder studiecenter, it og apparater, hvis du skal udføre eksperimenter. I sidstnævnte tilfælde må du lave særlige aftaler med faglærerne, da du ikke må udføre eksperimenter uden at læreren er til stede. 

•Opgaven udleveres fredag d. 13/3 kl. 8:00 i Netprøver. Denne dag planlægges workshop 8-13 på skolen i relation til læsning/forståelse af opgaveformulering, redegørelse, analyse, planlægning af skriveperioden mm. Der er mødepligt.

•Torsdag d. 19/3 afholdes der midtvejs-skriveværksted på skolen kl. 8:15-13. Der er mødepligt.

•Opgaven afleveres torsdag d. 26/3-20 senest kl. 16:00 i Netprøver. Denne dag afholdes ligeledes workshop 11-16 med fokus på formalia. Vi kalder det afleveringsværksted. Der er mødepligt.

•Du vil desuden blive indkaldt til to vejledningsgange af 15 min. med dine vejleder(e) – det er vejlederne selv der planlægger og lægger det i skemaet. Der er mødepligt til vejledningen.

•Der planlægges workshop mht. udfærdigelse af talepapir fredag efter aflevering.

  • Elever der skal lave eksperimenter ud af huset, kan få lov at gøre dette før skriveugerne. Dette kræver at vejlederne godkender relevansen af eksperimenterne i forhold til den opgave der senere vil blive stillet.  

8. Opbygning af SRP

1. Forside med navn, emnetitel, fagkombination, vejledernes navne og afleveringsdato 

2. Resumé på dansk (Et resume fylder typisk 10-20 linjer og indeholder som regel
en præsentation af projektets problemstilling, de væsentligste resultater og konklusioner. Resuméet tæller med i ns-optælling)

3. Indholdsfortegnelse 

4. Indledning til opgaven 

5. Besvarelse af selve opgaven 

6. Videnskabsteori og metode 

7. Konklusion 

8. Litteraturliste 

9. Eventuelle bilag

Det skriftlige produkt skal have et omfang på 15-20 normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum). Ved studieretningsprojekter, hvor det skriftlige produkt indeholder større mængder af symbolsprog, kan disse dele af besvarelsen opgøres ud fra deres omfang på de givne sider uden at tælle antal enheder. Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lignende materialer medregnes ikke i omfanget. Eventuelle bilag betragtes ikke som en del af det skriftlige produkt, der indgår i den samlede bedømmelse. 

9. Videnskabsteori på FVGH

Overordnet formål:  

Eleverne skal til den mundtlige fremlæggelse af deres SRP kunne lave en refleksion over, hvordan anvendelsen af de faglige metoder har kvalificeret deres undersøgelse og gjort den mere objektiv. Dertil forudsættes et kendskab til metodiske og videnskabsteoretiske fagtermer, der er anvendt i opgaven. De kan lave yderligere selvstændige refleksioner, hvis de ønsker.

Plan:

I 1.g gennemgås hermeneutik i forbindelse med DHO, og eleverne skal kunne forklare forforståelse og hermeneutisk spiral.

I 2.g gennemgås Popper, og eleverne skal kunne forklare falsifikation, pseudovidenskab og hypotetisk-deduktiv metode, samt evt. positivisme, induktion/deduktion.

I 3.g gennemgås Kuhn, og eleverne skal kunne forklare paradigmeskift.

På FVGH er der krav om et afsnit om videnskabsteori og metode i selve det skriftlige produkt for at sikre elevens refleksion inden det mundtlige forsvar hvor basal videnskabsteoretiske overvejelser er en del af bedømmelseskriterierne.  Afsnittet bør ikke fylde mere end ca. en halv side. Vejlederne skal snakke videnskabsteori med de enkelte elever i løbet af vejledningerne.

10. Bedømmelsen

Der afholdes en mundtlig eksamen med en varighed på ½ time. Her vil den ene af dine to vejledere være til stede som eksaminator. Der vil være en ekstern censor, der dækker det andet fag (ved enkeltfaglige opgaver vil det være det samme fag censor kommer med). Den vejleder der ikke er udtrukket som eksaminator, vil ikke have læst din opgave. I god tid før eksamen har den eksaminerende vejleder og censor haft en samtale om problemområder i det skriftlige produkt, som der skal spørges ind til ved den mundtlige eksamen. Der vil ikke være tale om en votering i denne samtale, udelukkende en vurdering af hvor fokus skal ligge ved eksamen.  

Ved mistanke om snyd, vil hele eksaminationen gennemføres, der vil gives en samlet karakter og den eksaminerende vejleder og censor vil herefter bringe mistanken om snyd videre. Hvis rektor vurderer at der har været snydt, vil der være to udfald: enten vil der gives karakteren –03 eller også kan eleven sendes til ny prøve året efter.  

Ved bedømmelsen af besvarelsen anlægges en helhedsbetragtning, som er baseret på en vurdering af, i hvilken grad besvarelsen lever op til de fastsatte mål for studieretningsprojektet. Dvs. din evne til at 

- Demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte dig ind i nye faglige områder 
- Demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse 
- Beherske relevante faglige mål i de indgående fag 
- Udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale 
- Demonstrere evne til faglig formidling 
- Besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformulering og opgavebesvarelse.

- Beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (fx citatteknik, noter,  kilde- og litteraturfortegnelse) 

Overholdelse af omfanget er en del af bedømmelseskriterierne. 

 
Der skeles også til problemstillingernes sværhedsgrad og til om formidlingen af stoffet er tilfredsstillende. 
Specifikt for opgaver, hvor fremmedsprog indgår, gælder, at det bedømmes om du tildeler det fremmedsprogede kildemateriale en fyldestgørende rolle i besvarelsen. Citeres der relevant fra kildematerialet? Kommenteres citaterne relevant? Anvendes de meningsfyldt i sammenhængen? Helt konkret nævner ministeriet at en besvarelse – hvor fremmedsprog indgår – der ikke benytter primært fremmedsproget materiale vil blive anset for en utilstrækkelig besvarelse. Ved besvarelser hvor der indgår eksperimentelt arbejde, tages der hensyn til hvordan det eksperimentelle arbejde inddrages. 
 
Karakteren fastsættes af censor og vejleder i fællesskab, efter den mundtlige eksamen. Censor og vejleder dækker tilsammen de to fag. Der gives en fælles karakter for det skriftlige produkt og den mundtlige præstation.  

11. Innovationsopgaver

På FVGH er minimumskravet til arbejde med innovation et forløb i 2.g enten tværfagligt eller enkeltfagligt. Ved skoleårets begyndelse fastlægger teamlærerne for enkelte klasse, hvilke faglærere og hvilke(t) fag, der er tovholdere på forløbet.

I læreplanen for SRP står, at hvis studieretningsprojektet omfatter innovation, skal eleverne kunne udvikle og vurdere innovative løsningsforslag.  

Det er uddybet yderligere i vejledningen for SRP, hvor der står følgende: Det er en mulighed, men ikke et krav, at studieretningsprojektet kan indeholde innovation. Der skal også i studieretningsprojekter, der omfatter innovation, foreligge et afsluttende, skriftligt produkt, som fagligt dokumenterer arbejdet.  

Kravene til dette det skriftlige produkt er grundlæggende de samme som til studieretningsprojekter uden innovation. I et studieretningsprojekt med innovation vil udgangspunktet være, at eleven udvikler en løsning på et konkret/autentisk problem.  

Det vil derfor være naturligt, at elevens problemformulering og den stillede opgaveformulering lægger op til, at eleven skal undersøge et problem og udarbejde og vurdere et innovativt løsningsforslag. Ved et innovativt løsningsforslag forstås, at forslaget har værdi for andre og tilfører den konkrete sammenhæng noget nyt. Forslaget behøver ikke at være nyt i absolut forstand, men skal bidrage med noget nyt i den konkrete sammenhæng. En eksisterende løsning fra en anden sammenhæng kan således tilføre et uløst problem noget nyt i den undersøgte sammenhæng. 

Innovationskompetencer: 

• Tænke kreativt og utraditionelt  

• Forholde sig til, analysere og undersøge faglige problemstillinger ved hjælp af faglig viden og faglige metoder  

• Udvikle og finde løsninger på konkrete og almene problemer/problemstillinger ved hjælp af faglig viden og faglige metoder  

• Vurdere løsninger/løsningsforslag 

 Produktet behøver ikke være færdigt, det er processen og vurderingen der er centralt. 

INNOVATION ER IKKE EN METODE! 

12. Formidlingsopgaver

Et Studieretningsprojekt, der udarbejdes i et samarbejde mellem dansk og matematik eller dansk og et af de naturvidenskabelige fag, giver mulighed for at stille en opgave, hvor eleven skal behandle og formidle et fagligt område eller en faglig problemstilling i en populærvidenskabelig artikel, en såkaldt formidlingsopgave. I en formidlingsopgave, hvor eleven skal formidle en konkret naturvidenskabelig eller matematisk problemstilling eller et emne i en populærvidenskabelig artikel, bedømmes bl.a. elevens evne til faglig formidling og formidlingsbevidsthed. Derfor kan de faglige mål i danskfaget ikke opfyldes ved, at eleven udarbejder en reklame, kampagnefilm el.lign., hvor den faglige formidling ikke står centralt. For at sikre opfyldelsen af de faglige mål er en formidlingsopgave i SRP opbygget i en treleddet struktur. Én del indeholder elevens uddybende faglige redegørelse for problemstillingen eller emnet inden for matematik eller det naturvidenskabelige fag. Én anden del består af elevens populærvidenskabelige artikel, som formidler problemstillingen eller emnet til en bestemt målgruppe. Og tredje del udgøres af en såkaldt metatekst, hvor eleven fremlægger de formidlingsmæssige valg, som er truffet ift. indhold, sprog m.v. i udformningen af den populærvidenskabelige artikel. Rækkefølgen af de tre afsnit kan fremgå af opgaveformuleringen eller være op til eleven selv. Det er vigtigt, at der er tydelig sammenhæng mellem de tre dele af opgaven.  

Af opgaveformuleringen skal formålet med formuleringen af den populærvidenskabelige artikel fremgå, fx i form af et overordnet spørgsmål. I arbejdet med formidlingsopgaven er det vigtigt, at der i opgaveformuleringen indgår et krav om en vurdering af, hvorfor det pågældende emne skal formidles. Grundlaget for al formidling ligger i, hvorfor det er relevant at formidle. Hvis denne del ikke indgår i opgaveformuleringen, får eleven svært ved at forklare, hvorfor artiklen er udformet, som den er. For hvorfor overhovedet formidle det? Det anbefales, at det allerede fremgår af det overordnede spørgsmål fx Hvad er kryptering, og hvordan og hvorfor skal man formidle det til den enkelte forbruger? Det giver eleven mulighed for at arbejde med konkrete afsender- og modtagerrelaterede forhold, som er en del af læreplanen i dansk. Af samme grund er det vigtigt, at der i en formidlingsopgave indgår relevant teoretisk litteratur på samme vis som i andre opgaver. Når eleven i en litteraturhistorisk opgave skriver om romantikken som periode, så forventer vi en henvisning til litteratur om emnet. Det samme gælder i arbejdet med fx argumentationsformer, opbygning af artiklen i forhold til det retoriske pentagram, videnskabsjournalistik m.v. Det vil sjældent være nok, at eleven henviser til et par sider fra grundbogen om fx argumentation, som har været anvendt i undervisningen. Det vil under alle omstændigheder ikke opfylde kravet om, at eleven skal give mulighed for faglig fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over undervisningen i mindst ét af projektets fag eller at faget indgår på et passende niveau. Det anbefales, at eleverne på samme måde som de ville anvende forskelligt materiale om dokumentarfilmen som genre eller romantikken som periode, også fordyber sig i, hvad faglig formidling er, og hvordan det praktiseres. Ellers er risikoen, at opgaven ikke opfylder de faglige mål i danskfaget i tilstrækkelig grad. I vurderingen af formidlingsopgaven i SRP er det vigtigt at være opmærksom på, at den udarbejdede artikel er en del af bedømmelsesgrundlaget. Det betyder også, at artiklen tæller med i det samlede sideantal. I vurderingen indgår de faglige mål for SRP, herunder som tidligere nævnt de faglige mål i dansk. 


13. Inspiration

FAQ om SRP på EMU
 

Vigtige datoer i 2019/20:

  • Tirsdag d. 10/12-2019 kl. 9:50 er der orientering om SRP i kantinen ved rektor. Herefter vil klasserne gå i et klasselokale, hvor man vil påbegynde problemformuleringer.
  • I perioden fra 6/1 til 21/1 skal eleverne indsamle tilsagn fra de vejledere eleven ønsker til SRP. Det foregår ved at vejlederne med deres underskrift bekræfter at de godkender emne- og fagvalg.
  • I løbet af uge 2 efter jul skemalægges alle 3.g-klasser med et modul med videnskabsteorilæreren og en studieretningslærer - her arbejdes der videre med elevproblemformuleringen ud fra pentagonen for den faglige opgave.
  • Fredag d. 17/1 skemalægges alle 3.g-klasser med et modul med dansklæreren til arbejde med elevproblemformulering. I dette modul udleveres skabelon til udfyldelse.
  • Tirsdag d. 21/1 afleveres ønsker til fag og vejledere senest kl. 12 på kontoret. Skabelonen til disse ønsker kan hentes på kontoret.
  • Fredag d. 24/1 skemalægges alle 3.g-klasser med et modul med dansklæreren til arbejde med elevproblemformulering.
  • Tirsdag d. 28/1 skal elev-problemformuleringerne afleveres på kontoret senest kl. 12 (udskrevet). Sekretæren fordeler til relevante vejledere.
  • I løbet af uge 6 skemalægges alle 3.g-klasser med et modul med videnskabsteorilæreren.
  • Tirsdag d. 18/2 (uge 8) afholdes SRP-information II (med fokus på skriveperioden, vejledning og undervisning i skriveperioden) kl. 9:50 i Kantinen
  • Onsdag d. 19/2 (uge 8) afholdes skemalagt vejledning med begge vejledere i 2. og 3. modul
  • I løbet af uge 9 efter jul skemalægges alle 3.g-klasser med et modul med videnskabsteorilæreren og en studieretningslærer.
  • Torsdag d. 5/3 skal jeres tildelte fagvejledere aflevere opgaveformuleringer på kontoret senest kl. 12.
  • Elever der skal lave eksperimenter ud af huset, kan få lov at gøre dette før skriveugerne. Dette kræver at vejlederne godkender relevansen af eksperimenterne i forhold til den opgave der senere vil blive stillet.
  • Fredag 13/3 kl. 8.00: Udlevering af SRP-formulering til elever i Netprøver.
  • Torsdag 26/3 kl. 16.00: Aflevering af SRP i Netprøver.

Råd og formuleringsforslag til at skrive et resumé

Et resumé er en kort sammenfatning af hele besvarelsen. Formålet er at give læseren et hurtigt overblik over opgavens indhold. 

Det gode resumé fylder typisk 10-20 linjer. 

indeholder en beskrivelse af opgavens: 

  • formål/problemstilling 
  • anvendte metoder 
  • resultater og konklusioner

indeholder ikke citater eller kildehenvisninger 

  • skrives i ét afsnit 
  • laves efter opgaven er skrevet (når du ved hvad opgaven reelt har indholdt) 
  • placeres umiddelbart før indholdsfortegnelsen 

 
Det indgår i bedømmelsen af opgaven, om resuméet er: 

  • en relevant sammenfatning af opgaven 
  • overskueligt disponeret og indholdsmæssigt sammenhængende 

 
De tre hovedpunkter i et resumé 

  • Formål 
    • Hvilken problemstilling ville du undersøge eller teste (din hypotese)? 
    • Gå tilbage til din opgaveformuleringen og sørg for at der er overensstemmelse hermed. 
    • Formuler formålet præcist og sammenhængende. 
  • Metode 
    • Hvad gjorde du, og hvordan gjorde du det? 
  • Resultater og konklusioner 
    • Hvad er resultatet af din undersøgelse/analyse?  Hvad har du konkluderet? 

 Sproglige tips 

  • Forhold dig objektivt. 
  • Pas på med de personlige stedord “jeg” eller “vi" 
  • Skriv i nutid
  • Datid kan evt. bruges til at beskrive metoden (dvs. hvad du har gjort)

November 2019, MK

Elevernes egne ord

"Musikalske elever har rige muligheder for en god lærer"

"FVGH er et sted, hvor der er plads til alle, undervisningen er god og her er rart at gå"

"På FVGH er der et roligt og trygt miljø. Skolen har plads til alle og undervisningen er i top!"

"Her er alle velkommen og her er smil!"

"Her på skolen har vi en fest hver dag! #lifeisaparty"

"Det gode ved FVGH er helt klart sammenholdet og kammeratskabet. Lærerne og lektionerne er også i top! "

"På FVGH er der rig mulighed for personlig og social udfoldelse, samtidig kan man fokusere på de fag som passer bedst til én selv. "

"Her er der først og fremmest god undervisning. God balance mellem faglighed og kultur. Godt sammenhold og stemning."

"På FVGH er der mange muligheder for at tage de forskellige fag der interesserer en."

"FVGH er et sted, hvor man kan udfolde sig både socialt og fagligt, og hvor der altid vil være plads til alle."