Frederiksværk Gymnasium og HFs dansk kinesiske udvekslingsprogram


I Danmark:
En dags introduktionskursus hvor du lærer nogle vigtige ting omkring kinesisk kultur og får en undervisningsværktøjskasse, så du er godt klædt på til at indgå i undervisningen i Kina.
Hjælp til at få visum og flybillet
Et danskforankret projekt
Kom til Kina og indgå i undervisningen sammen med kinesiske lærere og studerende. Læs her Kevins rejseberetning (student 2018)
I Kina:
Afhentning i lufthavn
Kost og logi i Kina
Ekskursioner i Kina
Mulighed for at indgå i undervisningen i både Nord- og Sydkina
SE VIDEO OM VORES INTERNATIONALE AKTIVITETER
"...udfordre sig selv på mange måder, hvilket udvikler én og gør, at man bliver mere selvstændig, lærer at samarbejde og får noget mere selvdisciplin, man kan jo ikke gå til undervisning uden at have forberedt sig,..."
Frederiksværk Gymnasium tilbyder sammen med vores kinesiske samarbejdsskoler Tianjin College of Commerce (TCC) og Hainan College of Economics and Business (HCEB) et godt udvekslingsprogram, hvor du har mulighed for at komme til Kina og indgå i undervisningen af kinesiske elever i engelsk samtale. Du bor under opholdet på skolen, hvor du bliver indkvarteret i skolens gæsteværelser, bespisning i kantinen og ekskursioner inkluderet i opholdet.
Det er en fantastisk mulighed for at opleve Kina indefra og lære kinesisk kultur og sprog at kende. Samtidig får du en masse relevant erfaring indenfor både internationale relationer og undervisning, som kan gavne dig i din videre karriere, eller hvis du søger optagelse under kvote 2.
Det får du ud af programmet:

Godt til dit CV
Erfaring med undervisning Erfaring med interkulturel kommunikation Erfaring med internationalt samarbejde Erfaring med kinesisk sprog og kultur



Hvordan kommer du afsted:
For at medvirke i dette program, skal du sende en motiveret ansøgning, så vi kan se, at du har et seriøst ønske om at indgå i projektet. Derefter udvælges de, som får mulighed for at deltage. Motiverede ansøgere fra Frederiksværk Gymnasium og HF har førsteprioritet, men andre kan også komme i betragtning.
Ansøgninger og spørgsmål kan sendes til: post@fvgh.dk
Eleverne har skrevet om deres oplevelser på Facebook .
Praktisk information
Vi sender et hold på 10 deltagere afsted på udveksling en gang om året. Opholdet varer 3-4 måneder, hvis man kun er på TCC i Tianjin, og 4 måneder hvis man tager en måned på skolen i Hainan i Sydkina med. Alle 10 har hidtil kunnet ønske Hainan også.
Perioden er normalt: sidst i aug.- nov./dec.
Frederiksværk Gymnasium sørger ikke for flybilletten, men vi er jer behjælpelige med at finde en god billig rejse.
STUDIETUR TIL KINA er også en mulighed. Se her 2x websites og sjove videoer fra deres Kina-tur marts 2019: http://fvgh.dk/2x-websites




