Frederiksværk Gymnasium og HF

Adfærd på studieture

Frederiksværk Gymnasium og HF har følgende adfærdspolitik i forbindelse med studieture:

I   ADFÆRDSREGLER                                                                   

I arbejdstiden:

  1. Det er en studietur, ikke en ferie. Alle møder til aftalt tid om morgenen og medvirker aktivt, til arbejdsdagen er slut. (Eneste fritagelsesårsag er sygdom, hvorunder tømmermænd IKKE medregnes.)
  1. Lærerne fastsætter tidsrammen for arbejdsdagen, der kan variere afhængigt af aktiviteterne.
  1. Mobiltelefoner er slukket i arbejdstiden. En lærertelefon er åben, hvis forældre har akut behov for kommunikation. (Lærertelefonnummer).
  1. Vi husker, at vi er gæster i en fremmed by og opfører os derefter.

Udenfor arbejdstiden:

  1. Ingen elever færdes alene udenfor hotellet.
  1. Det er ikke tilladt at drikke eller opbevare spiritus på hotellet. Stoffer betyder øjeblikkelig hjemsendelse for egen (forældres) regning.
  1. Lærerne fastsætter tidspunktet for, hvornår eleverne skal være på hotellet om aftenen, og  hvornår der skal være ro på værelserne.
  1. Inden vi skilles efter endt arbejdsdag, fortæller vi hinanden om vore forskellige aftenplaner. Enhver aftale skal være åben for alle. Altså, ingen lukker nogen ude fra en aktivitet.
  1. Én aften, som lærerne finder passende i programmet, går vi alle ud og spiser sammen. Lærerne finder en rimelig restaurant m.h.t. pris og valgmuligheder.

II   GODE RÅD

  1. Begræns bagagen. I skal selv slæbe den. Max. 20 kilo.
  1. Lad de fine ure og smykker blive hjemme.

          Tjek om I har en familierejseforsikring. Gymnasiet dækker IKKE eventuelle tab.

           Husk det blå sygesikringskort.

  1. Husk behageligt fodtøj. Vi skal rundt. Glem alt om spidse sko og høje hæle om dagen. Tag i øvrigt plaster med!
  1. Adskillige elever har desværre, på tidligere studieture, været ude for tyveri.  Gem penge og pas, m.v. i en pengekat på maven - under tøjet. Byens lommetyve er verdensberømte for deres raffinerede teknik!

Elevernes egne ord

"På FVGH er der højt humør og en rigtig god stemning. Der er plads til alle og alle bliver hørt."

"FVGH har nogle fantastiske arrangementer og lærerne er super gode til at få alle med."

"Jeg synes at FVGH er et dejligt gymnasium med nogle rigtigt gode lærere der laver god undervisning."

"Jeg nyder at stå op hver morgen med tanken om at tage i skole på grund af den gode stemning på FVGH."

"Jeg nyder dagene på FVGH. Fra mandag til fredag sker der altid noget nyt og spændende."

"FVGH er et trygt sted at være. Her er åbent for mange fælleskaber."

"Skolen er et dejligt sted at være, vi kender allesammen hinanden på kryds og tværs af årgangene. Det gør også at alle føler sig velkommen."

"Man bliver udfordret med mange nye opgaver, men lærerne er søde og hjælpsomme, og står klar til at hjælpe"

"Man kan være sig selv og det bliver accepteret. Det er det, der er fedt ved FVGH."

"Jeg synes, det er dejligt, at vi har sådan et godt sammenhold. Alle kender og kan lide hinanden. Vi har nogle fantastiske lærere på skolen."