Studenterfejring efter sidste eksamen
Pårørende er velkommen, når huen skal på hovedet!

Studenterne springer ud i dagene 23, 24, 25. juni. Pårørende er hjerteligt velkommen til at komme og fejre deres studenter.
Her er retningslinjerne, som vi beder jer om at respektere:
- Al fejring foregår udenfor (i afstand fra eksamenslokaler). I tilfælde af dårligt vejr, opstilles pavilloner.
- Der må stå ÉN pårørende ved eksamenslokalet til at give huen på – ellers kan man med fordel gemme denne del af ceremonien til man kommer ned til fejringen med de resterende pårørende.
- Der vil være gangvagter, der hjælper med at holde fuldstændig ro på gangene, så vi giver ALLE eksaminander ro til forberedelse og eksamen.
- Man må UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER bruge konfettirør til fejring. Gør man det alligevel, bliver man (og andre der fejrer en) bedt om at samle al konfetti op inden man forlader skolen.
- Man rydder selvfølgelig op efter sig selv, når man har høstet sin hyldest.
- HUSK, at skolen er røgfri – også under fejring.
Vi glæder os til at fejre de unge mennesker!

