Frederiksværk Gymnasium og HF

Karrietur til Novo

1.x har kigget på skimmelsvampe

I tirsdags var 1.X på tur til laborantskolen og Novo Nordisk i Hillerød for at blive klogere på karrierevalg. 

På laborantskolen lærte vi om hvilke uddannelsesmuligheder der er efter gymnasiet, herunder laborant- og miljøteknikeruddannelserne som de tilbyder i Hillerød. Herefter undersøgte vi skimmelsvampsprøver, som vi selv havde taget i vores egen bolig på forhånd. Prøverne kommer til at indgå i et landsdækkende forsøg om, hvordan forskellige typer af skimmelsvampe er spredt rundt i Danmark.

På Novo fik vi en rundvisning på deres fabrik, hvor de samler insulinpenne til hele verden. Som man kan se på billedet, skulle vi være fuldt påklædt pga. deres strenge hygiejneregler. Produktionen er nærmest fuldstændigt automatiseret og foregår med robotter.

Det var en super god tur. 

/Victor 1.x

Elevernes egne ord

"Jeg synes, undervisningen er engagerende, og lærerne er passionerede"

"Det er en hyggelig og spændende oplevelse at være elev på FVGH. Jeg har lært meget siden jeg startede og føler jeg kan komme langt her."

"Jeg er super glad for at gå på FVGH, fordi der er en masse elevaktiviteter som man kan deltage i, og man får mange nye venskaber."

"FVGH er et rigtigt socialt sted med en masse skønne mennesker. Der er et kæmpe sammenhold blandt alle."