8 forskerspirer fejret
Igen i år er et stort antal FVGH-elever med i Projekt Forskerspirer
Ved morgensamlingen d. 15. januar, blev vores 8 3.g-elever, som har gennemført Projekt Forskerspirer 2025 og fået godkendt deres forskerspireprojekt, fejret i kantinen med blomster og diplomer.
103 elever fra gymnasier over hele landet har gennemført og fået deres projekt godkendt – heraf sidder 8 af dem altså på vores lille skole.
Rektor Peter fortæller: -”Det gør os hvert år megastolte, for det er virkelig en stor opgave for de deltagende elever, som jo melder sig helt frivilligt.”
Eleverne bliver anbefalet af deres lærere, fordi alle på skolen ved, at det kræver et stort overskud at kunne afsætte tid til at fordybe sig i et emne, finde en forsker på KU eller Århus Uni., samarbejde med denne, deltage i workshops i både København og Århus i fritiden sammen med alle de andre fra hele landet.
- ”Det giver sig selv, at det har kæmpe betydning for en lille skole i et område som vores, at vi har så mange elever, der vil give den en masse ekstra for at blive fagligt dygtigere, og at de kan måle sig med de dygtigste på de store skoler” forklarer rektor Peter.
Jannick Maesen, biologi- og kemilærer og Jonas Rosendahl, dansk- og psykologilærer, har overtaget koordinatorrollen fra Lisbeth Haulrig, som er gået på pension, og de har i den grad vist, at de kan videreføre projektet og fastholde eleverne. Netop nu skyder de det kommende kuld af potentielle forskerspirer i gang.
Vi glæder os til at høre, hvad de finder af spændende forskningsområder!
Forskerspirer 2025. Tilmeldte, deres valgte fagkategori og deres angivne projekttitler
- Annine Madsen, Sundhedsvidenskab, "Obstruktiv-søvnapnø-syndrom og dets indvirkning på søvnkvalitet og livskvalitet samt mulige behandlingsmæssige forbedringer"
- Amalie Holbek, Sundhedsvidenskab, ”Mundens betydning for sundheden: Kan forbedret mundpleje på plejehjem reducere sygdom og dødelighed?”
- Laura Gyldenløve, Sundhedsvidenskab, ”Bevidst åndedræt, kulde og mental sundhed: En naturlig vej til et bedre helbred?”
- Sophia Bredel, Sundhedsvidenskab, ”Korrigering af BRCA1 med Prime Editing: Nye perspektiver i behandling af brystkræft”
- Anna Alber, Samfundsvidenskab, ”Den psykologiske trygheds betydning i relationen mellem læge og patient”
- Frederikke Pedersen, Naturvidenskab, ”Ændre kombinationen af anthocyaniner og probiotika (Lactobacillus Plantarum 6595) blodets viskositet?”
- Emilie Espenhein, Naturvidenskab, ”Skærmen kontrollere følelserne”
- Vitus Brandal, Samfundsvidenskab, ”Trues demokratier af en stigende tendens til samarbejde med sociale medier og broligarkier?”