HF i uddannelsespraktik
Spændende dag i Hillerød
2.HF har været i uddannelsespraktik på Københavns professionshøjskole – Campus Nordsjælland og Erhvervsakademiuddannelsen i Hillerød. På KP blev eleverne præsenteret for flere videregående uddannelser; socialrådgiver-, pædagog-, lærer-, fysioterapeut- og sygeplejerskeuddannelsen.
Ved fysioterapi og sygepleje fik eleverne et stort indblik i undervisningen. De prøvede bl.a. forskellige tests af reaktionsevne, styrke, balance, iltmætning og den klassiske sidde-rejse-test. Marco fik endda lov at prøve, hvordan det kan føles for en 60+ årig med ekstra vægt på kroppen, stivere led, begrænset synsfelt via specialbriller og høreværn, der simulerede nedsat hørelse.
Derudover fik eleverne en introduktion til teori på interaktive måder – bl.a. gennem VR-briller og modeller af kroppens skelet og muskler.
Alt i alt en super dag med afprøvning af mange forskellige uddannelser.