Fransk visit på FVGH
Vi har besøg af vores venner i Frankrig

I lørdags ankom ni elever fra vores sydfranske partnerskole i Le Muy. De tilbragte hele weekenden i selskab med vores elever, som havde arrangeret en masse spændende aktiviteter. Mandag blev dagen brugt på almindelig undervisning, mens de var på lokaltur i Frederiksværk tirsdag eftermiddag. Emma, 2.y og Nikolaj, 1z havde på egen hånd arrangeret en spændende guidet tur der blandt andet indeholdt et besøg hos viceborgmesteren, Gjethuset, Krudtværket, Frederiksværk kirke og en masse naturoplevelser.




