Frederiksværk Gymnasium og HF

Gallafest 2025

Sikke en fest!

Fredag d. 25. april holdt skolen den traditionsrige gallafest. Aftenen startede med at afgangseleverne ankom i deres flotteste outfit, hvorefter de dansede les lanciers i hallen i sikker stil, mens pårørende kiggede på. Dernæst var der tapas og uddeling af priser i kantinen. Stemningen var i top!

Da bordene var ryddet, var det tid til at resten af skolens elever kunne komme ind. Der blev alvor gang i dansegulvet da sangeren Jimillian indtog scenen i kantinen. Hold da op, hvor kunne eleverne bare skråle med på alle hans hits. 

Tak for en sjov og festlig aften!

Elevernes egne ord

"Jeg synes, undervisningen er engagerende, og lærerne er passionerede"

"Det er en hyggelig og spændende oplevelse at være elev på FVGH. Jeg har lært meget siden jeg startede og føler jeg kan komme langt her."

"Jeg er super glad for at gå på FVGH, fordi der er en masse elevaktiviteter som man kan deltage i, og man får mange nye venskaber."

"FVGH er et rigtigt socialt sted med en masse skønne mennesker. Der er et kæmpe sammenhold blandt alle."