2z besøger Rådhuset i Frederiksværk
Debat med borgmesteren
2z var den 17. december på Rådhuset som led et forløb i samfundsfag om kommunalvalg og velfærd. De blev først vist rundt blandt administrationen, og så gav borgmester Steffen Jensen et oplæg i byrådssalen om kommunens opgaver og byrådet. Eleverne blev delt op i 6 fantasifulde politiske partier blandt andet det røde nisseparti. De debatterede derefter og vedtog et fiktivt kommunalbudget på 10 millioner kr. Efter en intens debat styret af borgmesteren, hvor eleverne fik brugt mikrofonerne i salen, blev de enige om et kompromis, som det også sker i virkeligheden. Elevernes budget kom til at indeholde 6 millioner kroner til byudvikling men med en parentes om, at der også skal være aktiviteter til de unge. Derudover blev der givet 3 millioner til flere voksne i børnehaver og vuggestuer. Den sidste million gik til at starte med at give mere pleje til de ældre for at tilgodese de partier, der havde prioriteret den post. Besøget gav et levende indblik i byrådsarbejdet og det lokale demokrati, som eleverne satte stor pris på.
/CVR