Frederiksværk Gymnasium og HF

2p på Københavnertur

En dag på Vesterbros skyggeside, en tur gennem 'det moderne gennembrud' og sluttede ude i skoven med Doppler

2p og LG var på heldagsudflugt til København d. 12.april. Programmet var godt blandet. 

Vi startede på Enghave Plads, hvor vi fik en rundvisning på Vesterbro med Martin fra Gadens stemmer. Han er tidligere stofmisbruger og hjemløs - og nu fortæller han sin ærlige og gribende historie, som gav os et indblik i samfundets skyggeside. Efter frokost besøgte vi Nationalmuseet, hvor vi fik en rundvisning med temaet ‘Det moderne gennembrud’, som vi har arbejdet med i dansk. Her blev klassen delt op i fire samfundsklasser: borgerskab, arbejder, gårdejer og daglejer med dertilhørende effekter, malerier og litteraturuddrag. Grupperne holdt oplæg på skift og var mega gode! Vi besøgte også de aktuelle udstillinger om penge og den om vikinger.

Derefter havde eleverne tid på egen hånd inden vi mødtes til fællesspisning og kortspil på en hyggelig café. Vi sluttede aftenen af med teaterforestillingen ‘Doppler’ som er baseret på en roman, klassen har læst.

En super god dag og aften med 2p.

/LG

Daniel og Brandes

Elevernes egne ord

"På FVGH er der højt humør og en rigtig god stemning. Der er plads til alle og alle bliver hørt."

"FVGH har nogle fantastiske arrangementer og lærerne er super gode til at få alle med."

"Jeg synes at FVGH er et dejligt gymnasium med nogle rigtigt gode lærere der laver god undervisning."

"Jeg nyder at stå op hver morgen med tanken om at tage i skole på grund af den gode stemning på FVGH."

"Jeg nyder dagene på FVGH. Fra mandag til fredag sker der altid noget nyt og spændende."

"FVGH er et trygt sted at være. Her er åbent for mange fælleskaber."

"Skolen er et dejligt sted at være, vi kender allesammen hinanden på kryds og tværs af årgangene. Det gør også at alle føler sig velkommen."

"Man bliver udfordret med mange nye opgaver, men lærerne er søde og hjælpsomme, og står klar til at hjælpe"

"Man kan være sig selv og det bliver accepteret. Det er det, der er fedt ved FVGH."

"Jeg synes, det er dejligt, at vi har sådan et godt sammenhold. Alle kender og kan lide hinanden. Vi har nogle fantastiske lærere på skolen."