Frederiksværk Gymnasium og HF

Kreativ Master Class

Kor, drama, band og behind the scenes

Flere eftermiddage om ugen sysles der med kreative projekter på FVGH. I stedet for musicalen, som i år holder pause, har eleverne kunnet melde sig på kreative Master Classes i Kor, drama, band og 'behind the scenes'. Alle fire grupper samler deres arbejde til en fælles forestilling lørdag d. 29.nov kl.16 for klassekammerater og evt. familie og venner. Det er meget tilfredsstillende at udfolde sig kreativt sammen med andre, som brænder for det samme som en selv.

På billederne ses dramaholdet igang med at spille scener fra "Døgnkiosken" og "Fight Club", mens 'behind the scenes' laver kulisser i form af en blodrød måne, træer mm. Koret øver både sangene "Inderst Inde" og "Romeo" og nyere hits som "Luk mig ind" og "Smelter under månen".

Elevernes egne ord

"Jeg synes, undervisningen er engagerende, og lærerne er passionerede"

"Det er en hyggelig og spændende oplevelse at være elev på FVGH. Jeg har lært meget siden jeg startede og føler jeg kan komme langt her."

"Jeg er super glad for at gå på FVGH, fordi der er en masse elevaktiviteter som man kan deltage i, og man får mange nye venskaber."

"FVGH er et rigtigt socialt sted med en masse skønne mennesker. Der er et kæmpe sammenhold blandt alle."