Frederiksværk Gymnasium og HF

Velbesøgt gamle elevers fest

Elever fra mange årgange mødte op

Det var et brag af en fest, da gamle elever og deres lærere fejrede "Gamle elevers fest" fredag d. 6. december. Først blev der spillet hockey i hallen og sunget kor i musiklokalet. Stemningen var god fra starten. Derefter fulgte middag og underholdning med den musikalske duo "Strengelejerne" - som også selv er gamle elever! Konstituerede rektor, Anne Hemmingsen, holdt en velkomsttale, hvor hun takkede for den store tilslutning og opfordrede gæsterne til at melde sig som alumner - altså de gamle elever der stadig er under 30 år. Ved bordene sad årgangene sammen - alderspræsidenterne var studenter fra årgang 1982/83. Men både 1989 og1994 var også godt repræsenteret og desuden1997/98 og 2014. Efter de musikalske løjer var der dans og hygge i kantinen. Da alt fadøllet var drukket, fortsatte festen på de lokale værtshuse. 

Tak for den dejlig fest og tak fordi så mange mødte op!

/LG

Elevernes egne ord

"På FVGH er der højt humør og en rigtig god stemning. Der er plads til alle og alle bliver hørt."

"FVGH har nogle fantastiske arrangementer og lærerne er super gode til at få alle med."

"Jeg synes at FVGH er et dejligt gymnasium med nogle rigtigt gode lærere der laver god undervisning."

"Jeg nyder at stå op hver morgen med tanken om at tage i skole på grund af den gode stemning på FVGH."

"Jeg nyder dagene på FVGH. Fra mandag til fredag sker der altid noget nyt og spændende."

"FVGH er et trygt sted at være. Her er åbent for mange fælleskaber."

"Skolen er et dejligt sted at være, vi kender allesammen hinanden på kryds og tværs af årgangene. Det gør også at alle føler sig velkommen."

"Man bliver udfordret med mange nye opgaver, men lærerne er søde og hjælpsomme, og står klar til at hjælpe"

"Man kan være sig selv og det bliver accepteret. Det er det, der er fedt ved FVGH."

"Jeg synes, det er dejligt, at vi har sådan et godt sammenhold. Alle kender og kan lide hinanden. Vi har nogle fantastiske lærere på skolen."