Frederiksværk Gymnasium og HF

Supersproglig

Engelsk A, Fransk A, Spansk A
For dig, der elsker sprog.

Er du vild med at tale med unge fra andre lande, når du er på ferie? Bliver du høj af at forestille dig en fortovscafé i London, Paris eller Barcelona? Synes du, det er skønt, når du lige får skruet en flot sætning sammen på et fremmedsprog? Og kan du se en fremtid for dig, hvor du skal beskæftige dig med kommunikation, handel og kultur? Så er denne supersproglige studieretning noget for dig. Du vil opdage, at sprogenes ordforråd og grammatik hænger sammen, og at de gensidigt støtter hinanden i indlæringen. Med engelsk, fransk og spansk på A-niveau får du redskaber til at forstå det Europa, du lever i - såvel som de mange andre lande i verden, hvor sprogene bruges. Samtidig vil du være godt forberedt til at studere herhjemme og i udlandet.

Læs mere om studieretningen.

Se studieretningerne med valgfag.

Se i UddannelsesGuidens ADGANGSKORT , hvilke uddannelser, fagene giver adgang til.

Elevernes egne ord

"På FVGH er der højt humør og en rigtig god stemning. Der er plads til alle og alle bliver hørt."

"FVGH har nogle fantastiske arrangementer og lærerne er super gode til at få alle med."

"Jeg synes at FVGH er et dejligt gymnasium med nogle rigtigt gode lærere der laver god undervisning."

"Jeg nyder at stå op hver morgen med tanken om at tage i skole på grund af den gode stemning på FVGH."

"Jeg nyder dagene på FVGH. Fra mandag til fredag sker der altid noget nyt og spændende."

"FVGH er et trygt sted at være. Her er åbent for mange fælleskaber."

"Skolen er et dejligt sted at være, vi kender allesammen hinanden på kryds og tværs af årgangene. Det gør også at alle føler sig velkommen."

"Man bliver udfordret med mange nye opgaver, men lærerne er søde og hjælpsomme, og står klar til at hjælpe"

"Man kan være sig selv og det bliver accepteret. Det er det, der er fedt ved FVGH."

"Jeg synes, det er dejligt, at vi har sådan et godt sammenhold. Alle kender og kan lide hinanden. Vi har nogle fantastiske lærere på skolen."