Frederiksværk Gymnasium og HF

Vigtig information til alle elever om Corona-virus

Vi følger regeringens retningslinjer ang. Corona-virus

Kære alle elever!

Statsministeren har netop meddelt at; ”studerende på ungdoms- og videregående uddannelser sendes hjem med øjeblikkelig virkning”. Det betyder at al undervisning fra og med i morgen og de næste 15 dage vil blive afholdt som virtuel undervisning.

Som udgangspunkt har alle elever ret til undervisning. Vi vil derfor gennemføre undervisningen virtuelt, så I får den undervisning I har krav på. 

De enkelte lærere vil snarest orientere jer om, hvad der skal foregå i de enkelte moduler, så det er rigtig vigtigt, at I holder øje med Lectio.

Til alle jer i 3g der skal skrive SRP fra fredag morgen: Opgaven frigives i netprøver.dk kl. 8.00 , og I må kontakte jeres vejledere via mail, hvis I finder det nødvendigt spørge ind til jeres opgaveformuleringer. Når vi har etableret et ’virtuelt system’ kan I få virtuel SRP-vejledning og undervisning.

Vi vil forsat løbende følge op med orienteringer og instruktioner – så følg forsat med på skolens hjemmeside og på Lectio.

Peter Brink

Rektor

Tlf: 47725210 / 23808819

Email: PB@fvgh.dk

Elevernes egne ord

"På FVGH er der højt humør og en rigtig god stemning. Der er plads til alle og alle bliver hørt."

"FVGH har nogle fantastiske arrangementer og lærerne er super gode til at få alle med."

"Jeg synes at FVGH er et dejligt gymnasium med nogle rigtigt gode lærere der laver god undervisning."

"Jeg nyder at stå op hver morgen med tanken om at tage i skole på grund af den gode stemning på FVGH."

"Jeg nyder dagene på FVGH. Fra mandag til fredag sker der altid noget nyt og spændende."

"FVGH er et trygt sted at være. Her er åbent for mange fælleskaber."

"Skolen er et dejligt sted at være, vi kender allesammen hinanden på kryds og tværs af årgangene. Det gør også at alle føler sig velkommen."

"Man bliver udfordret med mange nye opgaver, men lærerne er søde og hjælpsomme, og står klar til at hjælpe"

"Man kan være sig selv og det bliver accepteret. Det er det, der er fedt ved FVGH."

"Jeg synes, det er dejligt, at vi har sådan et godt sammenhold. Alle kender og kan lide hinanden. Vi har nogle fantastiske lærere på skolen."