Frederiksværk Gymnasium og HF

Eleverne arbejder for en god sag

I dag har der været bilvask, havearbejde og rengøring på skoleskemaet

Onsdag d. 7. November står i Operationsdagværks tegn i hele landet og i den grad også på Frederiksværk Gymnasium og HF. Denne dag giver udskolings- og gymnasieelever fra hele landet en dag af deres egen uddannelse for at hjælpe andre. Skolebøgerne byttes ud med arbejde, og alle elever tjener minimum 350. Kr. til formålet. De fleste elever fra Frederiksværk Gymnasium og HF har fundet manuelt arbejde og har været klar til at få jord under neglene. Eleverne fra skolen er nemlig bl.a. beskæftiget med havearbejde, vinduespudsning, rengøring, bilvask (af lærernes biler), at køre jord væk, og sætte hegn op, samt ordne have på den lokale campingplads, der også er skolens nabo. Det velgørende projekt, som pengene i år går til er Grønlands unge.

"OD konceptet lød super fedt, og jeg fik med det samme lysten til at være med i planlægningen af dagen. Unge studerende, der tager en dag ud af deres skoleskema for at hjælpe udsatte mennesker, det synes jeg er en smuk tanke. "

"Det bragte stor glæde i os, at der var så mange, der ønskede at deltage. Vi er glade for at kunne gøre en forskel"

Skolen har haft et meget aktivt og engageret OD-udvalg, hvilket har en stor fortjeneste i årets succes. De har været rundt i alle klasserne og opfordre til tilmelding, de har stået for al organisering selv og registreret alle elevernes informationer. De fleste elever har selv fundet arbejde, men ellers har OD-udvalget hjulpet eleverne med at finde jobs, bl.a. ved at annoncere i aviser for at finde arbejde - og mange i lokalområdet har tilbudt arbejde til eleverne. Faktisk så mange, at der til sidst ikke var nok elever til arbejdet. ”Jeg tror, den store tilslutning skyldes at vi har talt meget med vores klassekammerater om det – så når man mødtes på gangene, har vi lige spurgt ”Hvad skal du så lave på OD?””, fortæller Niels Visti Hemmingsen fra 3.z og medlem af OD-udvalget. Oscar Theilvig Strømsborg 2.x supplerer ”Ja, vi har fået tilbudt så mange jobs fra lokalsamfundet, at vi har været nødt til at afvise nogen – det er selvfølgelig ærgerligt. Men vi håber de vil kontakte os igen næste år.”

"På dagen forløb alt glat, med kun nogle få ubetydelige problemer"

"Det krævede hårdt arbejde fra alle i OD-gruppen at samle det puslespil, som jo skulle samles op til dagen. Med god forberedelse, faldt alle brikkerne på plads, så dagen forløb problemfrit"

Et udpluk af OD-udvalget

Elevernes egne ord

"På FVGH er der mange muligheder for at tage de forskellige fag der interesserer en."

"FVGH er et sted, hvor man kan udfolde sig både socialt og fagligt, og hvor der altid vil være plads til alle."

"Her er der først og fremmest god undervisning. God balance mellem faglighed og kultur. Godt sammenhold og stemning. "

"På FVGH er der rig mulighed for personlig og social udfoldelse, samtidig kan man fokusere på de fag som passer bedst til én selv."

"FVGH er et dejligt sted at være. Lærerne tager hånd om alle eleverne. "

"Det gode ved FVGH er helt klart sammenholdet og kammeratskabet. Lærerne og lektionerne er også i top!"

"Det bedste ved FVGH er de nye venskaber på tværs af klasserne "

"Studievejlederne er gode til at vejlede os til, hvilken studieretning, der er bedst for os og forberede os på, hvad der venter efter gymnasiet "

"Det bedste ved FVGH er den strukturerede undervisning"

"FVGH er en dejlig skole med unge fra forskellige miljøer. Det bliver altid til spændende og sjove - samtidigt lærerige timer. "