Frederiksværk Gymnasium og HF

Kinesisk kulturaften

Kl 19:30
Vivian står i midten ved siden af vores egen Ingelise Hammer

Frederiksværk Gymansium & HF byder indenfor til en aften med kinesiske Vivian, som er leder af Confucius-projektet, som gymnasiet samarbejder med.

Kom og hør om vores mangeårige samarbejde med den kinesiske skole Tianjin College of Commerce (TCC) samt vores nye tiltag Confucius-projektet, med bla. en Master Class, hvor den kinesiske lærer Vivian underviser skolens elever i kinesisk sprog og kultur.

Denne aften kan man få en præsentation af vores samarbejdsskole TCC og høre om Confucius og kinesisk kultur samt prøve kræfter med de kinesiske skrifttegn og papirklip.

Vi har netop haft besøg i en måned af 11 kinesiske elever samt en lærer i forbindelse med årets sommerskole. En del af tiden var de privat indkvarteret hos skolens elevers familier og mange nye venskaber opstod.

Onsdag d.23.10. kl. 19:30 - 21:30 i gymaniets kantine. Der bliver serveret kaffe og kage. Arrangementet er gratis.

Tilmelding post@fvgh.dk

Elevernes egne ord

"På FVGH er der højt humør og en rigtig god stemning. Der er plads til alle og alle bliver hørt."

"FVGH har nogle fantastiske arrangementer og lærerne er super gode til at få alle med."

"Jeg synes at FVGH er et dejligt gymnasium med nogle rigtigt gode lærere der laver god undervisning."

"Jeg nyder at stå op hver morgen med tanken om at tage i skole på grund af den gode stemning på FVGH."

"Jeg nyder dagene på FVGH. Fra mandag til fredag sker der altid noget nyt og spændende."

"FVGH er et trygt sted at være. Her er åbent for mange fælleskaber."

"Skolen er et dejligt sted at være, vi kender allesammen hinanden på kryds og tværs af årgangene. Det gør også at alle føler sig velkommen."

"Man bliver udfordret med mange nye opgaver, men lærerne er søde og hjælpsomme, og står klar til at hjælpe"

"Man kan være sig selv og det bliver accepteret. Det er det, der er fedt ved FVGH."

"Jeg synes, det er dejligt, at vi har sådan et godt sammenhold. Alle kender og kan lide hinanden. Vi har nogle fantastiske lærere på skolen."