Frederiksværk Gymnasium og HF

Velkommen nye elever!

Velkommen som studerende ved Frederiksværk Gymnasium og HF.

Ca. en uge inden skolen begynder vil du modtage en sms eller email med dit brugernavn til skolens IT-systemer. Kontakt skolens kontor, eller skriv en mail til tj@fvgh.dk, hvis du et par dage inden skolestart ikke har modtaget det endnu.

Koden er CPR nr. uden bindestreg.

Det vil være en god ide, at du med det samme skifter dit kodeord - (mindst 6 tegn og må ikke indeholde navn eller brugernavn).

Skift koden til alle systemerne på én gang via denne hjemmeside: http://37.49.133.125/

Lectio:

Lectio er skolens vigtigste IT-system. Her finder du bl.a. dit skema, dine klassekammerater og programmet for de første dage.

Log på Lectio via skolens hjemmeside www.fvgh.dk og vælg linket "Lectio" oppe i højre hjørne.

I Lectio kan du også se, hvem du skal gå i klasse med.

For at få det fulde udbytte af undervisningen, er det vigtigt, at du medbringer en computer. Computeren (PC eller mac) skal have helt almindelig konfiguration (herunder velfungerende trådløst netværk). Alle nyere computere klarer nemt de krav, der stilles i undervisningen! En brugt computer til omkring 1000 kr. kan også bruges. Skolen kan evt. hjælpe med at formidle kontakt til firmaer, der sælger brugte computere med garanti.

De vigtigste programmer, du kommer til at anvende, er microsoft office og n-spire (til matematik). Microsoft office kan du downloade gratis, hvis du ikke allerede har det (se herunder). N-spire får du også installeret gratis i løbet af de første uger. Herudover får du brug for at installere andre programmer i løbet af din gymnasie- eller HF-tid. Erfaringen viser, at der er størst sandsynlighed for, at disse programmer kommer til at fungere godt på en pc!

Smartphones og tablets er ikke tilstrækkelige til at få det fulde udbytte af undervisningen!

Office365:

Du vil undervejs i dit skoleliv på Frederiksværk Gymnasium og HF komme til at anvende office365. Derudover har du mulighed for at downloade microsoft office programmer til din computer, tablet og telefon.

Log på office365 via skolens hjemmeside www.fvgh.dk og vælg linket "Office365" oppe i højre hjørne. Log på med ”brugernavn”@fvgh.dk.  Koden er cpr-nr., indtil du skifter den som beskrevet ovenfor.

Du kan gå i gang med at hente office til dine enheder med det samme. Log på, og følg anvisningerne på startsiden.

Du kan løbende få nyt om gymnasiet på skolens officielle facebook-side:  https://www.facebook.com/FrederiksvaerkGymnasiumogHF.officiel  

og på hjemmesiden: www.fvgh.dk

Når du møder første dag, vil studievejlederne præsentere dig for vores persondatapolitik. Dette indebærer også, at du skal underskrive en samtykkeerklæring. Du og dine forældre  kan orientere jer i den på forhånd her. Du får en papirkopi til underskrift første skoledag.

Hvis du har nogen spørgsmål, er du velkommen til at ringe til skolen på 47 72 52 10 eller skrive til studievejledningen på studievejledning@fvgh.dk .

Vi glæder os til at se dig onsdag den 9. august 2017, kl. 9.00.

Elevernes egne ord

"Det har et godt ry, og så var det det, der lå tættest. Og med gymnasiet har du så mange muligheder bagefter."

Om valget af FVGH

"Det bedste er helt klart sammenholdet og vennerne, og stemningen også - og der er god undervisning og gode mennesker på FVGH."

"Jeg valgte det, jeg godt ville og det, der vil gavne min fremtid."

Om valget af FVGH

"Klassen kom hurtigt ind på hinanden. Vi er gode til at snakke på tværs af klasser."

Om skolestarten

"Jeg har fået mange nye venner."

"Jeg er rigtig glad for det valg, jeg har truffet."

"Før glædede jeg mig bare til at komme ned i varmen. Nu er jeg blevet nysgerrig."

Under AT-arbejde før studierejse til Korsika

"Et af de bedste tidspunkter på året er, når vi laver musical! Der er en fantastisk stemning, man får lov til at lave det, man synes er fedt, og man lærer en masse nye skønne mennesker at kende. "

"Gymnasiet har givet mig en rig mulighed for at udvikle mine faglige evner, og hjulpet mig med at finde min identitet. "

"I 3 år var jeg omgivet af nogle fantastisk dygtige mennesker, der brænder for det, de laver, og som vil deres elever det allerbedste! I "

Vibeke blev student i 2010