Frederiksværk Gymnasium og HF

Callum fra Canada

Udvekslingsstudent med ambitioner

Årets udvekslingsstudent

I dette skoleår har vi besøg af Callum Robert James Arnold, der er udvekslingsstudent fra Canada.

Han er startet i 1.y, hvor han allerede har imponeret klassekammerater og lærere ved at kunne kommunikere på dansk efter blot 1 måned her i landet. Første skoledag besluttede han, at købe en dansk bog og kom tilbage med bogen ”Nordisk mytologi”, som ikke er nogen pixibog! Callum skal i købet af skoleåret bo på skift hos tre danske familier for at lære den danske kultur bedre at kende. Callum elsker at prøve kræfter med nye ting og er en ivrig sportsudøver. På sigt har han ambitioner om at blive advokat. Callum stortrives i 1.y og har allerede etableret mange venskaber.

Callum og franskholdet

Torsdag d.14/9 var Callum på besøg på gymnasiets 2.g franskhold, hvor han holdt et oplæg om familieforhold og skolelivet i Canada. Han fortalte bl.a. om den forskellige alkoholkultur i de to lande, og at han synes, at danskerne har taget godt imod ham. Franskholdet har et stort ønske om at Callum kommer forbi igen og fortæller videre.

Bente Rahbek 

Elevernes egne ord

"FVGH er et dejligt sted at være. Lærerne tager hånd om alle eleverne. "

"Det gode ved FVGH er helt klart sammenholdet og kammeratskabet. Lærerne og lektionerne er også i top!"

"Det bedste ved FVGH er de nye venskaber på tværs af klasserne "

"Studievejlederne er gode til at vejlede os til, hvilken studieretning, der er bedst for os og forberede os på, hvad der venter efter gymnasiet "

"Det bedste ved FVGH er den strukturerede undervisning"

"FVGH er en dejlig skole med unge fra forskellige miljøer. Det bliver altid til spændende og sjove - samtidigt lærerige timer. "

"Det bedste ved FVGH er det sociale. Alle er åbne og imødekommende, så det er nemt at få nye venner. Da gymnasiet ikke er så stort, lærer man hurtigt andre at kende på tværs af årgange og klasser."

"På FVGH er der plads til alle og sammenholdet er utroligt godt. Man føler sig aldrig udenfor."

"Her er sammenholdet i top - og der er plads til alle"

"Med gymnasiet har du så mange muligheder bagefter"

Om valget af FVGH